Støtte og vejledning til dig med KOL
Med baggrund i en individuel samtale planlægger vi sammen et forløb, der passer til netop dine behov.
Forløbet kan indeholde:
- Undervisning i relevante emner vedrørende KOL
- Træning
- Samvær med ligestillede
- Støtte og vejledning af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætist
- Rygestopforløb
Du kan læse mere om tilbuddet her.
TeleCare Nord
På Sundhedscenter Hjørring arbejder vi derudover med KOL TeleCare Nord som et tilbud til dig, der ønsker, at vores KOL-sygeplejersker på afstand kan følge dig og dit helbred. Dette kræver, at du skal indsende oplysninger om dit helbred via en tablet, som du får udleveret og bliver oplært i at bruge. Har du lyst til at blive en del af KOL TeleCare Nord, så kontakt din læge, som kan hjælpe dig med at afklare om du opfylder kriterierne for deltagelse.
Du kan læse mere om tilbuddet her.
For generel information om KOL TeleCare Nord gå til Region Nordjyllands informationsside.
Er dette noget for dig eller har du lyst til at vide mere?
Så kan du tale med din læge eller kontakte Sundhedscenter Hjørring på tlf. 72 33 56 00 eller på mail hjoerringsundhedscenter@hjoerring.dk.
Du kan læse mere om KOL på sundhed.dk (klik her).