Sund Aktivitet

Sund Aktivitet er for dig, som er tilknyttet Jobcenteret, og som er i en belastningstilstand, som du oplever er blevet styrende for din hverdag.

Sund Aktivitet er et holdforløb, hvor vi understøtter dig i at håndtere belastningstilstanden hensigtsmæssigt og derigennem få en hverdag i større balance. På sigt håber vi, at du kan mestre arbejdsmarkedet i et eller andet omfang.  

Under forløbet berører vi emner som:

  • Tankehåndtering
  • Opmærksomhedstræning
  • Søvn
  • Balance i hverdagen
  • Kost
  • Bevægelse
  • Mine vigtigste livsværdier
  • Sociale relationers indflydelse
  • Mindfulness/yoga
  • Åndedrættets betydning

Vi bruger derudover naturen meget, og du skal derfor være forberedt på, at en stor del af forløbet foregår udendørs.

Praktisk

Forløbet strækker sig over 9 uger med 2 mødegange om ugen og foregår på Sundhedscenter Hjørring.

Vil du vide mere?

Lyder det som noget for dig, så kontakt din sagsbehandler i Jobcenteret. Du vil derefter blive inviteret til en afklarende samtale med deltagelse af sagsbehandler, forløbets tilknyttede sygeplejersker og evt. mentor/bostøtte. Du er også velkommen til at tage en pårørende med til samtalen. Til denne samtale vil I sammen afklare, om Sund Aktivitet er den rigtige løsning for dig.

Du er også altid velkommen til at kontakte Sundhedscenter Hjørring på tlf. 72 33 56 00 eller på mail hjoerringsundhedscenter@hjoerring.dk.

Du er også velkommen til at sende en mail til en af vores sygeplejersker i Sund Aktivitet: