Det er efterhånden alment kendt, at god søvn er vigtig for vores fysiske og mentale helbred. Derfor er søvnen også noget, vi har fokus på og arbejder med i mange af kommunens sundhedstilbud, herunder både på Sundhedscenter Hjørring og i Helhedstilbuddet, hvor samtale om og vejledning til bedre søvn er en naturlig del af tilbuddene. Vi er dog også klar over, at vi alle er forskellige, vores behov er forskellige og vi udvikler og lærer forskelligt. Derfor er vi glade for, at vi i 2025 kan afprøve app'en Hvil som en digital hjælp til øget søvnkvalitet. Til afprøvningen har vi fået støtte i form af midler fra EU.
Om Hvil
Hvil er en forskningsbaseret app udviklet af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med IT-virksomheden Enversion A/S. Hvil indeholder et søvnforløb, hvor du baseret på egne indtastninger omkring din søvn, får hjælp til at forbedre den. Du kan læse mere om Hvil her.
Formål
At teste effekten af HVIL som værktøj og supplement til den eksisterende søvnvejledning.
Målgrupper
Du kan få tilbud om at deltage i afprøvningen af Hvil, hvis du har søvnproblemer og er tilknyttet et af følgende sundhedstilbud:
- Rehabilitering til borgere med KOL, (præ)diabetes, kræft, hjertesygdom og osteoporose på Sundhedscenter Hjørring
- Tidlig Indsats på Sundhedscenter Hjørring - et tilbud for medarbejdere ansat i Hjørring Kommune
- ”Stress, angst og depression”, ”Smertehåndtering” eller ”Funktionel træning” på Helhedstilbuddet
Er du i tvivl om, om du er i målgruppen, kan du spørge din kontakt på Sundhedscenter Hjørring eller i Helhedstilbuddet.
Projektledelse
Torben Birkeholm, CO-partner og seniorkonsulent, Hjørring Kommune
Sophie Lade Bach, digitaliseringskonsulent, Hjørring Kommune
Torben Leth Sørensen, økonomikonsulent, Hjørring Kommune
Kristina Melchiorsen, afdelingsleder, Helhedstilbuddet
Lene Baier, afdelingsleder Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring
Janni Enghave Andersen, sundhedskonsulent, Hjørring Kommune
Afprøvningsperiode
Februar-december, 2025